Porsgrunds Udvikling og Næringsliv indtil 1814

Andet Afsnit:
Næringsliv, Slegter og Kultur

teksten redigeret af A. L. Coll

Porsgrunds Bedrift bestod i hine Dage af Trælast- og Jern-eksport, Skibsrederi og Indførsel, især af danske og slesvigske Varer (som Rug, Brændevin og Havevekster), der ankom i Smaafartøier. «Porsgrund er,» heder det hos Fr. W. Thue (1789), «det behageligste og betydeligste Ladested ved denne Fjord. Situationen er den smukkeste, og her er den største Udskibning af Trælast og de tre omliggende Jernverkers Produkter».

I 1783 var 16 Skibe paa 23-230 Læster hjemmehørende paa Stedet¹⁾. Ved samme Tid var Skibsbyggeriet begyndt at komme i Gang; 1781-83 byggedes der saaledes fem Fartøier i Porsgrund for Skiensfirmaer, hvoraf fire for Sim. og Jørg. Zachariassønner og et for Didr. v. Cappelen. Chr. Pram vurderede i 1805 Fjordens samlede Tonnage (5,480 L.) til ca. 800,000 Rdlr.; af nyt byggedes der da næsten intet mere²⁾.

Trælasthandelen havde omkring 1800 endnu en ganske anden Karakter, end den senere har faaet; dengang havde Norge formelig et Slags Monopol paa at forsyne Storbritannien med Last³⁾, idet Østersjølasten var af ringere Kvalitet og faldt dyrere at transportere, medens Kanada-Tømmeret endnu ikke havde begyndt at trykke Markedet. Derhos var Konkurrencen mindre, da Bedriften var samlet paa færre Hænder. Der var i hver Eksportby enkelte store Huse, som havde sine faste Kunder, til hvem de i bugede og rummelige, men noksaa langsomt seilende Fartøier aarligaars kunde skibe over 100 «ordinerede» Ladninger. (Sml. I. s. 82). Det var «Coutume», at Bestilleren bar alle Skibningsudgifter, Tolden iberegnet. De store Firmaer havde derhos sin faste Stok af Arbeidere, der stod i et patriarkalsk Klientforhold til «Husbonden», som følte sig moralsk forpligtet til at forsørge dem. Der var, efter hvad Jac. Aall meddeler, sunde Kreditforhold, idet der f. eks. var liden Tale om «Vekselrytteri». Byerne fik saaledes «et Udseende af Velstand, tildels Rigdom», og der herskede «fast almindeligt Velvære blandt de ringere Klasser».

Egentlig Industri dreves iflg. B. H v. Løvenskiold kun af Kjøbmand og priviligeret Gjæstgiver Jens Nic. Fischer, der tilvirkede Lak, Snus og Chokolade, Likører og Akvaviter. Han boede paa Osebakken, der hvor «Første Norske» senere havde sit Lokale, og drev Landbruk paa Øvre Borge, hvor han lod opføre en pen Gaard.

Af andre Forretningsdrivende i Porsgrund paa den Tid kan merkes de paa Vestsiden boende Brødre Lars Wright (d. 1782) og Peter Wright (d. 1785), hvis Stamfader (Ralph Wright; opkaldt i Familien med Navnet «Realf») skal være indvandret fra Skotland i Begyndelsen af d. 18de Aarh. Lars Wright, der var født i Larvik og først handlede i Brevik, var en driftig Kjøbmand, der lod hente Salt fra Spanien og Vin og Brændevin fra Frankrige⁴⁾. «Han udmerkede sig,» skr. B. H. v. Løvenskiold; «til det almindelige Bedste, var en stor Ven for de Fattige og en Støtte for sin ganske Slegt.» L. Wright var gift med Inger (Jørgensdat.)

Wesseltoft og boede i Skole- og Klokkergaarden, ret op for Bryggen. Hans ældste Søn, Jørgen Wright, fortsatte Vinforretningen, hvis Lager var i «Seilmagergaarden»s Kjelder; han eiede i 1805 fem Skibe og betegnes af Chr. Pram som «meget rig». Cl. Pavels roser ham som «elskværdig, oplyst og utrættelig virksom⁵⁾».

I Vestre Porsgrund havde Sim. og Jørg. Zachariassønner (I, s. 50) Sjøbod og Lastepladse. Jochum Jørgensen (I, s. 49) eiede Lastetomt og Landsted ved Molhaugen.

Paa Østsiden spillede navnlig Familien Aall en fremtrædende Rolle. Stamfaderen Nils Aall (d. 1784), hvis Fader Jacob Aall var udvandret til London fra Jylland, kom i 1712 som Barn til Brevik og nedsatte sig som Kjøbmand og Trælasthandler i Porsgrund, hvor han nød megen Anseelse. Han lod opføre flere Gaarde, hvoriblandt den saakaldte «Aalegaard», der siden af Nils Johnsen blev ombygget til den Eiendom, som Hr. Navigationslærer Baumann nu besidder, og Underetagen af den senere saakaldte «Floodegaard». Han eiede en Kvern i Skien og erhvervede sig et Par betydelige Gaarde i Telemarken (I, s. 266, N.1).

Sønnen Nicolay Benjamin Aall (d. 1798), der havde taget teologisk Eksamen og en Tid været Amanuensis hos Biskop Gunnerus, vandt som Kjøbmand i Porsgrund, hvor han blev «deputeret Borger», stor Anseelse saavel ved sin noble og humane Karakter som ved sin Dygtighed og Virkelyst; han var en værdig og alvorlig Personlighed, hos hvem mange søgte Raad, og hans Hustru, Amborg (Jørgensdat.) Wesseltoft fra Skien, en from og stilfærdig, for sit Hjem opofret Kvinde.

N. B. Aall eiede Bjørntvet⁶⁾ og byggede i 1783 Landstedet «Roligheden» paa den saakaldte «Gaasegrund», «en behagelig omflydt Ø, hvor der blev udhugget i Skoven nogle Gange at forlyste sig udi» (B. H. v. Løvenskiold). Han blev i 1782 Eneeier af Ulefosgodset med mange tilliggende Gaarde (I, s. 266).

At hans Børn, der fik en streng og omhyggelig Opdragelse, nedsatte Statsraad Nils Aall (d. 1854) sig i Skien (I, s. 267) og tog tilslut Ophold paa Ulefos, medens Jørgen Aall, der ligesom Broderen i flere Aar havde opholdt sig i England og Frankrige, efter en Tid at have været paa Faderens Kontor, fra 1796 drev Forretninger i Porsgrund. Han beboede Enkefru Jeremiassens nuvær. Gaard, indtil han efter en Ildsvaade i 1813 tog stadigt Ophold paa «Roligheden», hvor han døde i 1833. Jørgen Aall eiede i 1805 8 Skibe paa tilsam. 923 Læster, men daarlige Tider og Tab af Fartøier under Krigen undergrov hans Velstand. Han var Eidsvoldsmand for Porsgrund og i 1814 og 1815-16 Repræsentant for Skien og Porsgrund.

Brødrene Aall besad, beretter Pram, «skjønne Bogsamlinger, hvorfra Kultur udbredte sig; man fandt i deres Hjem «den slebneste og ædleste Omgangstone, der ogsaa adlede deres Forlystelser⁷⁾». Størst Anseelse af N. B. Aalls Sønner vandt den fortjente Fædrelandsven, Forfatter og Jernverkseier Jac. Aall (født i Porsgr. 1773; I, s. 268, N.1).

Af Familen Løvenskiold (I, s. 55-58) boede Kammerherre Løvenskiold til Fossum og Bolvik (d. 1818 i Porsgrund, først i den nu saakaldte «Meierigaard», senere i den af Jac. Aall (d. 1826) opførte «Kammerherregaard» (nu Raadhus). Han var Svigersøn af Nils Aall, og i hans Hjem «raadede», heder det hos Mineralogen Hausmann, «Kjøbenhavns fine Tone i den skjønneste Forening med norsk Ærlighed». Paa Borgestad boede 1760-88 Kancelliraad B. H. v. Løvenskiold (se nedenfor).

Didrik v. Cappelen i Skien (d. 1794; I, s. 53) forpagtede i 1780 - mod 6 Rdlr.s aarlig Afgift - den Plads og Tomt paa «Toldbodøen», som i 1713 var overdraget til Kontrollør de Rohde og i 1742 med de af Rohde opførte Bygninger (nu «Frednæs») afhændet til Brødrene Deichman. D. v. Cappelen havde nemlig ved Auktion kjøbt «afdøde Kancelliraad Deichmans⁸⁾ Gaard med Søbod, Bolverker, Tømmerpladse og Tilførsel fra Skibsløbet og Elven. Eiendommen overtoges siden af hans Søn Ulr. Fredr. v. Cappelen (d. 1820), der var Svigersøn af N. B. Aall. Han betegnes i 1805 af Chr. Pram som en dygtig og bemidlet Forretningsmand, der bl.a. eiede fire Skibe; men det gik senere tilbage for ham.

Familien Møller, der lige til vor Tid har indtaget en fremtrædende Plads i Porsgrund, stammer fra Landfysikus Dr. med. Hans Møller paa Aakre (d. 1796)⁹⁾, hvis Søn, Hans Eleonardus Møller (f. 1780, d. paa Ekeli 1860), drev Handel og Skibsrederi paa Osebakken og var efter Jac. Aalls Dom «en af Norges virksomste og dygtigste Handelsmænd». Han havde gaaet paa Skole i England, hvorhen han i sine yngre Aar oftere foretog Reiser. Et «License-brev» for hans Brig «Andromache», der er egenhændig undertegnet af Napoleon I, er endnu i Familiens Eie¹⁰⁾. Han og Sønnen, senere Bergmester og Sølvverksdirektør Nic. Benj. Møller, drev i nogle Aar Hollen Jernverk og boede da ogsaa der. I sine senere Aar var han Kasserer i den af Sønnen H. E. Møller stiftede «Første norske Assuranceforening» (se nedenfor). Han paabyggede den af Nils Aall opførte «Floodegaard» en Etage, gav Landstedet Aakre dets nuværende Udseende og byggede «Ekeli», hvor hans Svigersøn Amtmand Aall en Tidlang boede. Hans Hustru, Inger, født Aall, var Datter af Nic. Benj. Aall paa Bjørntvet¹¹⁾.

Familien Vauvert, hvis Stamfader hertillands, Generalmajor Louis Vauvert (d. 1750), som Barn skal være kommen fra Frankrige med et dansk Fartøi¹²⁾, optræder mod Slutn. af d. 18de Aarh. i Porsgrund, hvor dens første Repræsentant var Ovennævntes Søn, Infanterikapt. Fredr. Vauvert (d. paa Osebakken 1790). Dennes Søn, Louis Vauvert (d. 1826), var først Skibskaptein, senere Kjøbmand i Porsgrund. Af hans Sønner blev den ældste, Skibskapt. Fredr. Vauvert (1785-1813), Lodsoldermand og Havnefoged paa sit Hjemsted. Christen, Nils og Louis Vauvert træffer vi i et senere Afsnit, medens den yngste Søn, Joh. L. Chr. Vauvert, allerede er omtalt under Skien (s. 97 og 99).

I Porsgrund var idethele i Slutn. af det 18de og Begyndelsen af det 19de Aarh. et Sted, som i Forhold til sin Størrelse frembød et livligt baade Nærings- og Kulturliv. Det var «en af de Byer i Norge, hvor i Forhold til Folketallet den betydeligste Formue var samlet» (Pram). Og den vakre Beliggenhed mellem skogklædte Høider og den anselige Elv, de statelige Gaarde med Løkker¹³⁾, Haver og Driftspladse, saavel som den Dannelse og kultiverede Omgangstone, der raadede i de fornemste Hjem, vakte baade Ind- og Udlændingers Beundring.

B. H. v. Løvenskiold skriver saaledes (1783):

«Egnen omkring Porsgrund og lige til Skien er overmaade angenem, hvor smukke Gaarde, Pladse, Huse, smaa Skove og susende Bække forestiller lutter Lystsyner og Seværdigheder». - -
«Fra Borgeaasen og fra Aakre har man de herligste Udsigter til Skien, Graaten, Solum, Eidanger og Gjerpen, til Fjelde, Skove, Sletter, og til den bekjendte Porsgrundselv, som idelig beseiles af Skibe, store og smaa, Jagter, Baade, Pramme, Bord-, Tømmer- og Bjelkeflaader. Og er der ved Skibes Tilladninger idelige Udsigter til Flittighedens Dyrkelse, Handelens Udbredelse og Arbeidsstandens rige Underholdning».

Om Stedets Indvaanere heder det hos samme Forfatter, at de

«omgaaes hinanden paa den anstændigste og venskabeligste Maade¹⁴⁾ og søger at forene det nyttige med det behagelige. De søger at overgaa hinanden i at opdyrke deres Marker og Haver, at udpynte deres Boliger, at understøtte en god Orden og gjøre de tjenligste Indretninger. Ja, de bebor de yndigste Egne af dem, man fast kjender i dette Rige. De sørger for at ære Gud i smukke og velbeprydede Templer; de sorger for Skolerne og Ungdommens gode Opdragelse, for de Fattiges Underholdning, for Stædernes Udvidelse og Sikkerhed».

I O. F. Müllers «Reise gjennem Øvre Telemarken til Kristianssand» (1775) heder det:

«En halv Mil herfra (dvs.: fra Gjemsø) ligger Porsgrund, et meget nydeligt Ladested ved Elven, som fra Skien løber her forbi ud til Fjorden. Det har nogen Lighed med Drammen, da Elvebredden er vel bebygget og beboet paa begge Sider. Her besøgte jeg Kancelliraad Deichman, en gammel, vittig og belæst Ungkarl».- -

«Hele Egnen om Skien, Porsgrund og Brevik er indtagende. Landets Frugtbarhed og Handelens Rørelse fornøier Øiet og Hjertet».

I Porsgrund holdtes der, beretter Andr. Eckstorm (1792), om Vinteren Koncerter og Baller hos Organisten¹⁵⁾, som dertil havde indrettet en stor Sal. Eckstorm fik det Indtryk, at «Levemaaden og Omgangen i Porsgrund var mindre generet end i Skien».

En Mand, der forstod at vurdere saavel Stedets Naturskjønhed som dets Kulturliv, var den senere Biskop Claus Pavels, der 1793-96 var residerende Kapellan i Brevik, som dengang var Anneks til Eidanger. Han roser i sine «Dagbøger» «den fortryllende Porsgrunds og Skiens Egn» og «de meget kultiverede Porsgrundsfamilier», i hvilke han fik en behagelig Omgang, og hvorfra interesserede Tilhørere sogte til Eidanger Kirke, naar han prædikede. «Porsgrund er», skriver han, «af alle smaa og store Stæder, jeg har kjendt, den eneste, hvor den fineste, mest urbane Verdenstone var forenet med ædel, blid, utvungen, egte norsk Selskabelighed og Gjestfrihed». Navnlig blev Jørgen Aalls Hus ham det kjæreste i den hele Egn¹⁶⁾. «Det var», heder det,

«en overraskende Glæde at se den Aand, der besjælede disse Sammenkomster, især om Aftenen, da Spillepartierne var endte. Jeg og flere, der satte Pris paa aandelig Nydelse, sad blandt Fruentimmerne ved det større Bord; der var dannet Konversation og yndig, harmonisk Sang». - - -

«Groede der end her som overalt Klinte blandt Hveden, aldrig har jeg dog fundet et Sted, hvor den sjeldnere fandtes, og hvor det mindre var at befrygte, at den skulde kvæle den gode Sæd.» -

«Dyd og Velanstændighed holdtes i disse Selskaber i Agt og Ære¹⁷⁾».

Leop. v. Buch fandt, da han i 1806 (fra Larviksveien) «kom ned i den store Dal ved Skiensfjorden og til det vakre Porsgrund, store fortræffelige Huse, som tydede paa Rigdom, i en lang Række, der levende mindede om Gemarck ved Elberfeld». Mineralogen Joh. Hausmann (sml. I, s. 57, N. 1), der besøgte Egnen ved den samme Tid, skriver om Porsgrund:

«Byen udbreder sig paa begge Sider af Fjorden, med i Almindelighed nette, her og der tilmed prægtige Huse, byggede i en Afstand fra hinanden. Indbyggerne er for Størstedelen velstaaende og tildels virkelig rige».
Videre heder det: «Løvenskiolds prægtige og stilfulde Bygning (dvs: «Kammerherregaarden») ligger nær Stranden; Fartøier, tildels af betydelig Størrelse, opliver Vandfladen; hele Taarne af Bord hæver sig ved Bredden. Langs Fjordens modliggende Side strækker sig Vestre Porsgrund, bag hvilket et skogbevokset Bjerg hvælver sig i vakre Former. Tilhøire følger Øiet den brede Flod, nærmest begrænset af lavere Høider, bag hvilke et høit Fjeld hæver sig ved den blaa Horisont».

Om den Indflydelse, hin Tids Porsgrundskultur udøvede paa den gamle Naboby, udtaler en ældre lokalkjendt Indsender («fra Østlandet») i «Ugeblad f. Skien og Omegn» (Nr. 34, 1830):

«Det er en Sandhed, at Skiens Indbyggere gjennem en Række af mangfoldige Aar har udmerket sig ved Sædelighed, Godgjørenhed og Iver for at fremme Statens Vel. Det er en Sandhed, at Skiens og Porsgrunds Trælasthandlere var høit agtede udenlands for deres Redelighed og Promptitude». Det er ogsaa Sandhed, at en vis videnskabelig Kultur i den senere Tid har udbredt sig end ogsaa til Skien, og at denne begyndte i Porsgrund».

De Svingninger, vort Næringsliv var underkastet i Aarene 1807-14 (sml. I, s. 72-73) gjorde sig ogsaa sterkt gjældende for Porsgrunds Vedkommende. Det bratte Omslag i 1807, med svære Tab ved Fartøiers Beslaglæggelse og Handelens Stansning, det kortvarige Flor under Licensefarten (navnlig 1809-10) og saa det tiltagende Tryk udover til 1814, især fra 1812, da hin Fart ganske ophørte, medens Uaar kom til, maatte øve stor Indflydelse i en By, hvis hele Økonomi hvilte paa Trælasthandel og Skibsfart. Derhos bidrog den fra Slutn. af d. 18de Aarh. med større Kraft iverksatte Opmudring i Skiens Havn (se I, s. 31) og endnu mere Graatenløbets¹⁸⁾ Farbargjørelse for større Fartøier i 1812 (I, s. 74) adskillig til at drage Sjøfart og Handel op til Skien.

I Krigstiden fik Severin Løvenskiold (I, s. 57) som Amtmand organiseret en «Provideringskommission», bestaaende af Justitsraad Bentzon, Byfoged og Raadmand i Skien, Raadmand (sen. Statsraad) Nils Aall, Kjøbmændene Didr. v. Cappelen og Jørgen Wright samt Inspektør Heuch som Kasserer. «Ved disse Mænds Kredit og med stor Vove af egen Formue bragtes store Partier Kornvarer over Havet, ikke alene til Lindring for Amtet, men ogsaa for andre Distrikter» (Jac. Aalls «Erindr.»).

Om den Interesse for «Almenvellet», der besjælede vort Strøgs Handelsstand og Godseiere, vidner den store Tilslutning, «Selskabet for Norges Vel» (1810) og Subskriptionen til Oprettelse af et norsk Universitet fandt her i Egnen. «Selskabet f. N. V.» havde saaledes hele 60 Medlemmer i «Skiens og Bratsbergs Distrikt¹⁹⁾». Den herværende Distriktskommission bestod af Dhr. Amtmand Sev. Løvenskiold, Raadmand og Ridder af Dannebrog Nils Aall, Grosserer Hans Møller og Landfysikus N. Berner Sørensen. Ved Subskriptionen til Universitetet blev over 1/8 af Bidragene tegnet i dette Amt²⁰⁾. Derhos skjænkede Jernverkseier Jac. Aall og Statsraad Nils Aal 4000 Rdlr. til økonomisk-tekniske Reiser i Landet («Norske Stiftelser» III, 36).

Noter:
1. 1777 i hele Fjorden: 37 Fartøier med en Gjennemsnitsdrægtighed af 103 Læster.
2. Ifølge L. H. Bing var der i 1796 i Ø. & V. Porsgrund 3 Lastebandlere, 1 Vin- og Brændevinshandler, 7 Krambodhandlende, 18 Skippere, 2 Høkere og 13 Haandverkere.
3. Smlgn. Jac. Aalls «Erindringer»
4. Fra 1760 var der i Vestre Porsgrund et «Franskfarer-Kompani», som holdt et eget Fartøi gaaende i Traden. - De Handlende i Skien fik i 1778 Oplagsfrihed for fransk Brændevin; men da Bevillingen tilholdt dem at have. Oplagsbod i Porsgrund nær Toldboden, gik Entreprisen istaa (Fr. W. Thue).
5. De yngre Sønner, Simon og Just Wright, blev Svigersønner af Jac. Cudrio og nedsatte sig i Langesund (se nedenfor).
6. Bjørntvet, der havde tilhørt den ældre og yngre von Justen (el. Justesen), kjøbtes i 1719 af Sekretær Leopoldus, hvis yngste Søn, Baron Sev. Løvenskiold, i 1762 solgte Gaarden (tilligemed «Ulefos Sage og Landbruk») til Justitsraad Chr. Ancher. Dennes Arvinger afhændede den i 1782 til N. B. Aall.
7. Pram bivaanede, bl. a. en «Dilettant-konsert», hvis Lige Hovedstaden maaske vanskelig vilde opvise». - Om N. B. Aalls Broder Jac. Aall paa Borgestad d. 1826) se I, s. 266, N. 1 og nedenfor under «Borgestad».
8. Assessor og Kancelliraad Carl Deichman (d. i Porsgr. 1780) og hans ældre Broder Vilh. Deichman (d. i Porsgr. 1769), Sønner af Biskop Barthol. Deichman, var fra 1734 i nogle Aar Medeiere af Fossum (se I, s. 55), senere en Tid Parthavere i Eidsfos Jernverk. C. Deichman, der var Medlem af det danske Videnskabsselskab, testamenterede sine Bøger, Manuskripter og andre Samlinger til offentligt Brug i Kristiania, tilligemed 2000 Rdlr. til Bibliotekets Forøgelse. Dette saakaldte «Deichmanske Bibliotek», der aabnedes 1785, eksisterer fremdeles og har nylig faaet en forbedret Organisation.
9. Dr. med. Hans Møller var Søn af en Proprietær i Egnen ved Fredericia og Broder af Sjællands Biskop Rasmus Møller (altsaa, Onkel af digteren Poul M. Møller). Han virkede først som Læge i Danmark, hvor han skal have været nær ved at bli Livlæge hos Kristian VII istedetfor Struensee, senere i Smaalenene. I 1786 blev han Landfysikus i Bratsberg og kjøbte Aakre. «Han opførte der en anseelig Bygning, hvor man før ei erindrer noget Vaaningshus, med uforlignelig Udsigt» (B. H. v. Løvenskiold).
   Dr. Møller interesserede sig navnlig for Studiet af Ormene, hvoraf han holdt en Samling, som ofte skal have skræmt Folk. Cl. Pavels betegner ham i sine «Dagbøger» som «en forstandig og ædel Mand», i hvis Selskab han «nød ikke faa meget behagelige Timer». Dr. Møller skal have ivret for Oprettelse af et norsk Universitet og i dette Øiemed holdt Foredrag i Kristiania nogle Aar før sin Død.
   Sønnen Jac. Nic. Møller (d. 1862) «en saare tækkelig og vakker Yngling med Vivacité og Selskabstalent» (Pavels), reiste som Kandidat til Tyskland, hvor han studerede Naturvidenskab og Filosofi. Han var en Ven af Henr. Steffens og andre Romantikere og egtede i 1804 Tiecks Svigerinde, samtidig med at han antog sin Hustrus katolske Tro. Efter at have virket som Lærer paa adskillige Steder og skrevet endel, navnlig om filosofiske Emner, blev han i 1835 Professor i Filosofi ved Universitetet i Louvain (Belgien), hvor ogsaa, hans Søn Johannes havde faaet Ansættelse, og hvortil Sønnesønnen Charles Møller for Tiden er knyttet. Dennes Broder, Alphonse Møller, er en anseet belgisk Læge og medicinsk Forfatter.
10. Billede af hans Brig «Ridder Darre» I, s. 62. Om hans Kof «Agenoria»s Udfrielse af svensk Vold se I, s. 71.
11. H. E. Møller (senior) besad store Legemskræfter og var meget djerv og snarraadig, hvilket oftere skal være kommet ham til Nytte under farefulde Reiser gjennem Sverige med Depescher til Norge fra den dansk-norske Regjering.
12. Det heder, at, Foreldrene, der havde villet rømme Landet paa Grund af Religionsforfølgelse, blev grebne og bragt iland, medens to smaa Sønner, som var skjult i et Kahytskab, undslap. Deres Opdragelse skal være blit bekostet af Dronningen. - L. Vauvert (d. 1750) er vistnok den Kaptein Vauvert, der i 1716 anførte et Kompani mod Svenskerne. Han skal ved Moss have faaet en Kugle i Læggen, som mange Aar senere voldte hans Død.
13. Flere af Porsgrunds daværende Storfolk interesserede sig levende for Jordbruk; før nævnte Ditlev Rasch havde saaledes faaet Præmie af Landhusholdningsselskabet for Opdyrkning af en Myr. Pram beretter, at Kammerherre Løvenskiold havde opdyrket 70 Tønder Land af Valler-Myren, Jørg. Aall 20 Td., hvorved Luften var blit kjendelig mildere. Ogsaa Thue meddeler, at Taagen var aftaget efterat man fra 1785 havde begyndt at udtørre Vallermyrene. Medens der i Thues Tid var god Jordvei næsten til hvert Hus, var det endnu ikke synderlig bevendt med «Frugt- og Urtehaver», hvorfor Kaal og Rødder for det meste hentedes fra Kristiania.
14. Løvenskiold fandt dog, at de «som paa altfor mange Steder i dette Rige overdrev lidt for meget de pralende Udgifter og søgte at kappes om den overflødigste Bevertning med hinanden»; man «iagttog alle saadanne Leiligheder med altfor megen Nøiagtighed for at kunne bevise en Slagsbekostelig Høflighed.» «Denne Forfængelighed,» heder det videre om Forholdet hertillands idethele, «at alle vil være lige i at udøve Godgjørenhed (dvs: Gjestfrihed), gjør et større Indgreb i det fælles Vel, end man indser.»
15. Porsgrunds første Organist var Schwarch (d. 1814); han blev ansat i 1782 med 80 Rdlr. i Løn, men fik i 1810 sin Løn forbedret ved Subskription af frivillige Bidrag. Dhr. S. Løvenskjold, U. F. Cappelen, Hs. Møller og Jac. Aall samt N. B. Aalls og Jørg. Wrights Enker tegnede sig saaledes for indtil 10 Rdlr. hver.
16. Pavels deltog i Jan. 1794 i det Tog af 42 Slæder, hvormed «hele det elegante Porsgrund» ved Lidegaarden mødte Jørg. Aall og hans Hustru (født Weyer), der kom nygifte fra Drammen; man kjørte til Faderen, Nic. Benj. Aall, «en oplyst, elskværdig og høilig agtværdig Olding», hos hvem der serveredes «et prægtigt Aftensmaaltid».
17. I Skien hørte Pavels «med Glæde» Sogneprest Stubs kunstløse, men inderlige og rørende Prædiken og fandt i ham en godmodig og jovialsk Mand, der elskede Musik med Entusiasme. Rationalisten Hjerned, som var Kapellan i Skien, betegner han som en udmerket Taler, hvem han «hørte med Beundring, skjønt hans Foredrag havde lidet eller intet for Følelsen».
18. I gamle Dage, før Kanaliseringen og Skiens Brukseieres Foranstaltninger havde reguleret Vandføringen, frøs Elven ofte til om Vinteren, saa den paa sine Steder kunde kjøres over, medens i Flomtiderne Strømmen i Graaten var for strid for Fartøierne; sidstnævnte Ulempe var det, «Moringsankerne» i nogen Grad afhjalp.
19. Foruden 28 i Kragerø og Omegn.
20. Det samlede Beløb var ca. 790.000 Rdlr., der efter Pengeomveltningerne 1818-16 reduceredes til 76,000 Spdlr. Af tegnerne kan nævnes: Kammerherre Sev. Løvenskiold, Amtmand Sev. Løvenskiold, Nils Aall, Hans Møller, Jac. og Jørgen Aall, Didr. og Ulr. Fr. v. Cappelen, Apoteker Mülertz, Jac. Cudrio, O. H. Cudrio (d. 1822, ikke 1802, som det ved en Trykfeil heder i I, s. 48), Nic. Plesner, Jens Ørn, H. C. og J. H. Blom, Ped. og Jøren Flood, John P. Hansen, Joh. Altenburg, Peder, Bernt og Tom Blehr. Endel Skippere ydede 100-400 Rdlr., adskilligen Embedsmænd 100-200 Rdlr, mange Bønder 5-50 Rdlr. - Jac. Aall paa Næs tegnede sig for 20,000 Rdlr., P. A. Heuch i Kragerø 15,000 Rdlr. - (sml. «Budstikken», 1812).