I Brevik Historielags arkiver finnes blant annet «Reisehaandbog» utgitt av Skien-Telemarken Turistforening i år 1902. Denne bok inneholder i snitt et ganske godt bilde av forholdene rundt Skiensfjorden sett med reiselivsøyne. Vi har tillatt oss å ta ut kapitlet som beskriver Brevik med omegn, og vi gjengir dette i faksimileform. Man vil her kunne lese om hva Brevik hadde å tilby til turister ved århundreskiftet. Samt ikke minst viktig; det gir et bilde av Brevik slik byen fremstår i det daglige liv ved århundreskiftet.
Ligesaa tiltrækkende som vort Amts telemarkske Indland og Skien-Porsgrundsstrøget er, hvert i sin Art, er i en anden Retning den rigt udviklede Fjord. og Kystegn om Brevik og Langesund med dens mange Næs og Øer.
Man finder herude de samme Geologiske Grundtræk som ovenfor; Svenit paa Fastland og Øer i Øst, Silurlag paa Brevikshalvøen og videre sydover til Rognsfjorden og Langesundspynten, i de vestligere Strøg Kystrandens «Grundfjeld» (Om de sjeldne Mineralier paa Øerne i Fjordmunningen nedenfor!).
Paa Kalkgrunden i Brevik-Langesundsegnen er der en rig og afvekslende Vegetation, som frembyder interessante Foreteelser (nærmere nedenfor).
Brevik naaes fra Skien med Banen paa 52 Min. Fra Nystrand (se 5te Kap., Rute 6) over Skjelsvik og Heistad, forbi Tangen (med lsdam) og Dalen til venstre og Trosvik til høire, til Breviks Station, der ligger vakkert paa Strømtang-aasen (21 Km. fra Skien).
En tiltalende Rundtur er det at gaa ud til Brevik med en af Fjordbaadene og returnere med Jernbanen. Fra Graaten (se s. 4) har man udover til Porsgrund paa, Elvens Østbred: Skiens Aktiemølles Kornmagasin («Silo»), Bøle Bruk og Lasteplads (tilhører Løvenskiold-Fossum), Menstad Bruk, Borgestadholmens Bruk og Borgestad Teglverk, - paa Vestsiden: Graatenmoen, Jordfaldet ved Kjærringteigen, Union Co.s Plads ved Kjørbæk, Nenset Lasteplads (Blakstad, Holta & Co.), Solstad Bruk og Lahelle Lasteplads (sidstnævnte tilhører Hr. Aall, Ulefos).
- Om Farten gjennem Porsgrund se 6te Kapitel! -
Fra Udløbet af Elven - gjennem Torsbergrenden, der ved Mudring holdes 7 M. dyb - har man paa venstre Haand: Hærøen med H. Thorsens Skibsverft (udenfor Gunneklevsfjorden), de vakre Kalkstensaaser i Eidanger, hvis steile Vestskrænter minder noget om Bærumsaaserne, «Frierflauene» (til ca. 134 M.) og Trosvik.
Frierflauenes bratte Affald mod Fjorden, mellem Saltboden (Cort Adelers Fødested?) og Blegebakken (nordenfor Trosvik), udmerker sig ved en frodig Vegetation, der omfatter adskillige sjeldne Vekster: Kornelbusken trives f. Eks. der. Bjergvæggen, der i en lang Strækning er gjennemsat af en Diabas-gang, som paa flere Steder viser «Forkastnings»-brud, frembyder endel eiendommelige Partier, saasom «Jacob Nielsens Sten», «Kongsklev», «Prækestolen», «Kirken», «Kolbjøn» og «Brudebænken»; disse Punkter, og ikke mindst det sterke Ekko ved «Kolbjøn», blev stadig observeret i gamle Dage, da Rotrafikken op og ud Fjorden gik langs denne maleriske Fjeldvæg. Fra en liden Vik nær «Prækestolen» kan der stiges op til en lav Hule, hvor lndskrifter fra det 18de Aarh. vidner om tidligere Besøg; under Taget sees Drypstensdannelser, der skyldes nedsivende kalkholdigt Vand. De bratte Klippepartier N.O. for Trosvik minder noget om det sachsiske Schweiz.
Til høire passeres: Torsberg, Indløbet til Voldsfjorden (se 5te Kap., R. 5», Herre (Bamle Cellulosefabrik), Ravnæs, Traak, Ringsholmerne, Bugterne ved Sortebogen og Skjerke, Omborsnæs, Høgehei (134 M.), Krabberødstranden og Stathelle. Paa begge Sider af Fjorden betydelige Is-anlæg.
Frier der fra Torsberg til Breviksstrømmen har en Længde af henved 10 Km., medens dens største Bredde udgjør ca. 4 Km., er som mange af vore Fjorde betydelig dybere indover end ved Mundingen. I det indre Dyb er der stinkende Muddergrund uden Organismer, medens Langesundsfjorden (udenfor Breviksstrømmen), der staar i aaben Forbindelse med Havet, frembyder et rigt Dybyandsliv. Vandet i Frier er derhos temmelig brakt. Der fanges endel Laks i Fjorden saavel som i Skienselven. Ved Torsberg i Nord og Flau-odden i Syd er der Fyrhuse.
Fjordbaadene passerer forbi den nye Brygge ved Strømtangen, hvorfra de med Banen korresponderende Vestlandsbaade afgaar, og lægger til ved Langbryggen, straks vestenfor Sundet mellem Sylterøen og Breviks Fastland. Over Sundet gik der i gamle Dage en Vindebro, som i 1864 afløstes gf den nuværende Bro.
«Hotel Viking» (Sigv. Jonassen) ligger lidt vestenfor Langbryggen, ved Veien til Bryggerne ved Smidjetangen og Strømtangen, Færgestedet og Stationen. Naar man fra Langbryggen gaar nordover langs Sundet og Fiskebryggen og et Stykke henad Hovedgaden, kommer man til «Stiansens Hotel», (Stef. Stiansen), vakkert beliggende mellem Gaden og den indre Havn (det sees til høire paa omstaaende Billede).
Gaden fortsetter nord- og østover til Toldboden, en toetages Træbygning fra det 18de Aarh., som ligger paa Nordsiden af Havnens lndløb fra Eidangerfjorden. Gaarden, der i sin Tid tilhørte Kjøbmand og Skibsreder Hans Erichsen, som ca. 1780 lod bygge ikke faa Fartøier, blev indkjøbt af Staten i 1841. Til Gaarden hører en Have samt et Jordstykke, som kaldes «Orangeriet» («Ransilhaven»); der vokser Lind, Ask, Kastanje- og Valnødtrer af betydelige Dimensioner.
Raadhuset (kjøbt ca. 1845); Post, Telegi,af og Telefon) ligger paa Høiden lige nordenfor Langbryggen; straks vestenfor paa Grubbehaugen, Folkeskolen. Den kommunale Middelskole (fra 1884) er indkvarteret i en beskeden Bygning ved Hovedgaden, ligeoverfor «Stiansens Hotel».
Den nye Trækirke (fra 1877) ligger paa en Høide med vid og vakker Udsigt, paa Sydsiden af Sylterøen. Den gamle Kirke (fra 1670), der overstod den store Brand i 1761, men blev nedrevet, da den nye var færdig, laa lidt nordvestligere; de ærværdige Skibe, som hang under dens Tag, opbevares paa Universitetet.
I den nye Kirke er bl. a. anbragt en Lysekrone med Indskriften «Hans Petserns in Rostock der Schiepper 1672», Stager med Navnene «Tomas Tomassøn Gerner og Catharina Elis. Bræmers 1674» og. et Metalfad, som skjænkedes af Capt. J. Ward of Harwich» 1680. Kalk og Disk foræredes af Christen Pedersen Lund og Hustru i Langesund 1704. Et prægtigt Døbefad af Sølv, med bibelsk Billedverk i drevet Rokoko-arbeide, blev i 1732 skjænket af Jacob Nielsen Leerstang og Hustru1)), af hvem der hænger Portrætter i Sakristiet, hvor der ogsaa sees et Billede af Lars Schwintt, som i 1780 udstyrede den gamle Kirkes Taarn med et «Seierverk». - Paa Sylterøen laa der fra det 17de Aarh. et Batteri og et «Blokhus», der blev sløifet ca. 1830. Ogsaa paa Strømtangen, Stathelle og Gjermundsholmen var der en Tid Batterier, saaledes i Krigsaarene 1807-14.
Af Privatbygninger fra ældre Tid kan merkes Doktor Hoffmanns tidligere Gaard ved Hovedgaden, lige nordenfor Middelskolen, opført af Hans Chrystie (d. 1798), og Cochs Gaard paa Øens Nordvesthjørne, der skal være bygget af Broderen Jørgen Chrystie 1789); begge Bygninger viser i mindre Maalestok samme Grundtræk som Borgestad Herregaard ved Porsgrund.
Breviks Gader er smale og bugtede og Bebyggelsen spredt og uregelmessig.
Den bedste Oversigt over det trange og kuperede Byterræn, hvor Kalkstens- og Lerskiferskrænter gjør sig sterkt gjældende, faar man ved et Par Spadserture. Efter at have besøgt Sylterøen bør man gaa fra Fiskebryggen ad Cort Adelers Stræde til Hovedtorvet og lidt nordenfor dette vestover ad Bjerkebakken (under Bjerkaasen; Udsigt sydover) og Piperbakken (Jettegryder nordenfor Bedehuset) til Trosvik, hvor T. Sohlberg har Dampsag og Lasteplads. Her laa i det 18de Aarh. en Tid Orlogsfartøier, ligesom Trælastskuder lagdes dertid om Høsten for at kunne gaa tidligere tilsjøs.
Paa Kalkstensterrasser oppe i Skrænten østenfor Trosvik ligger Apoteker Wirschings «hængende Haver», hvor den lune Beliggenhed, Kalkgrunden og det drivende Klima, i Forbindelse med Eierens Omhu og Ofre, har muliggjort Dyrkning paa Friland af sydlandske Vekster (saasom Druer, Ferskener, Valnødder og Aprikoser).
I Wirschings Have er der syv større og mindre Jettegryder; en af dem er 9.5 M. dyb; i en anden, som er meget bred, har Eieren indredet et svalt Rum med Gulv, Tag og Skal).
Fra Trosvik kan spadseres tilbage syd- og østover, ad den nye Vei (fra 90-Aarene), forbi Stationen, Strømtangbryggen2) og «Gropa», til Strøget ved Langbryggen, eller man kan følge den nye Trosvikvei, gjennen en malerisk Kløft, ned til Torvet.
Man kan ogsaa gaa nord- og derpaa østover op paa Breviksaasen, hvor der vestenfor lsdammen ved Myren (hvis Rende passerer over Byens Hovedgade lige ved Hoffmannsgaarden) ligger en vakker Furulund; fra Høiden søndenfor er der Udsigt lige tilhavs. Man ser paa én Gang tre Fjorde: den sydligste del af Frier, Langesundsfjorden og Eidangerfjorden lige til dens Bund; derhos Glimt af Fjorden østenfor Øerne. I Forgrunden mod N.O. sees lsdammen ved Myren, Dalen og Tangen. I Baggrunden øines mod Nord Skreihelle-ryggenn ved Skien. Fra lsdammen gaaes sydøstlig ned «Trompebakken» (egentlig «Trompetbakken», fordi Posttrompeten i gamle Dage lød derfra?) eller lidt østligere ned «Pienebakken» til Havnens nordvestlige Hjørne. Fra Aasranden vakker Udsigt over Havn og Ø, til Bamle-siden, Fjorden og Ørækken østenfor den (sml. Billedet s. 82).
Der er vel 1 Km.s pen Spadsertur ad den ca. 1880 omlagte nye Vei, gjennem Forstaden Sætre ved Eidangerfjorden, til Dalen, hvor «Dalens Interessentskab» har Is-anlæg. Ved Særtre er der Strømbadehus.
En tiltalende Udflugt er det fra Trosvik at gaa nordvestlig (½ Time) til Vandverks-dammene (fra 1860; for Kjørholtsbækken) og derfra gjennem Skog (¼ Time) til «Frierflauenes» Vestskrænt ved «Prækestolen». Vakker udsigt over Fjorden, med Telemarksfjeldene i Baggrunden mod Nordvest.
Til Høgenhei sættes over med Færgemand fra Strømtangen og spadseres vestover om Krabberød (en knap halv Time; nærmere nedenfor).
Det er imidlertid navnlig som Udgangspunkt for Baadture, Brevik er heldig beliggende. Seilsporten er derfor ogsaa meget udviklet paa Stedet. Man kan seile mod N.N. op Frier (mindre yndet Tur paa Grund af ustø Vindforhold; undertiden Kaste-vinde fra Frierflauene), mod Syd til Langesund (7 Km.), mod S.O. ned «Kalven» til Helgeraaen (11 Km.), med Sideruter ind i Langangs- og Mørjefjordene (Vrangesund, der forbinder de to sidstnævnte Fjorde, kan kun ved Høivande passeres med Baad), eller nordover ind Eidangerfjorden (6 Km.). Farvandet Nystrand-Langøtangen frembyder ualmindelig heldige Vindforhold. At anbefale er særlig Turen ned «Kalven», søndenom Årøen og op Dypingen og Hovedfjorden. Sundene mellem de tre Arøer kan passeres med Snekker; det nordligste heder «Bukkespranget». Ogsaa Sundet mellem Arø og Stokø er seilbart.
Kortere Ture kan foretages til de nordligste af Øerne paa Østsiden af Langesundsfjorden3): Oksøen, Sandøen, Bjørkøen og Sigtesøen. En vakker Tur er det at seile nordenom Sandøen, gjennem Løvøsundet og tilbage mellem Sandøen og Bjørkøen. Nordenom Sandøen kan ogsaa seiles ind Ormefjorden til Ramberg (½ Times Rotur), hvorfra med Veiviser (paa 20 Min.) kan stiges op paa «Plaser-aasen», der byder en vid og tiltrekkende Udsigt over Fjorde, Øer og Hav. Ørækken nedover til Helgeraafjorden er bekjendt for sine mange sjeldne Mineralier, de saakaldte «Breviks-mineralier» (som: Thorit, Barkevikit, Cappelenit og Laavenit); de forekommer f. Eks. paa et lidet Skjær i Løvøsundet, hvor Forskere har sprængt ud en hel liden Grube, men navnlig paa Arøen, Stokøen og Holmen Laaven (lige i Sydost for Stokøen).4)
Paa flere Steder i det omliggende Farvand er der Fiskepladse, hvor man faar Torsk, Hvitting, Flyndre o. a. Smaafisk, f. Eks. ved Dalsbugten, omkring Sandøen og i Ormefjorden, i «Kalven» ved Bjørkøen og S.O. for Gjermundsholmen. I længere Afstand er der prægtige Hvitting-grunde mellem Fugløen og Helgeraaen (se nedenfor under Langesund).
Angaaende Seiltur til Sttraaholmen (12 Km. S.N. for Langesund) og om Stathelle og dets Omgivelser, se nedenfor.
Allerede i Toldregnskaberne 1585-1610 omtales ofte Bønder som Udskibere af Rundlast i Brevik, hvor der snart opstod et Ladested, som navnlig søgtes af Hollændere; det tællede i 1661 41 Gaarde og fik i 1670 Tilladelse til at opføre et eget Gudshus (Annekskirke under Eidanger, til 1849). Kjøbmænd og Skippere maatte tage Borgerskab i Skien. Fra 1691 nævnes Brevik blandt de Ladesteder, hvor, der alene maatte losses og fortoldes dansk Korn og udskibes Trælast. 1765 tillodes det Stedet ogsaa at losse og fortolde fremmede grove Varer.
Brevik gik adskillig frem i den sidste Halvdel af det 18de Aarh. Det var fremdeles Skibningg af hugne Bjelker, der hentedes af Smakker fra Holland og Ostfrisland, som spillede den største Rolle. Hollænderne skar Bjelkerne op paa Vindmøllesage. Nogen Last skibedes dog ogsaa, tildels paa egne Skibe, til Danmark, England og Frankrige. Smakkerne, hvis Skippere jevnlig havde Kone og Børn med, kapredes af Smakkefangere, som laa paa Udkig ude paa Langesundsaasen og havde 4-6 Sølvskeer med som Gave til Føreren.5) Endog «Stuerne» i Brevik og Stathelle kunde i gamle Dage tale et Slags Hollandsk. Søndag Middag inviteredes jevnlig Skipperne og deres Familier til Afskiberens Bord.
Før Brevik i 1839 blev et eget Toldsted, fandt Udklareringen Sted i Porsgrund, hvorhen en Kone («Karen Røyert») gik Ekspres med Papirerne for 1 Mark; var der flere paa én Gang, tog hun 12 Skil.
I Løbet af 60-Aarene svandt Smakke-trafiken ind og er nu forlengst «en Saga blot»; Dimensionernes Aftagen bidrog til, at Hollænderne søgte andetsteds hen. Den sterke Konkurrence havde ogsaa i lang Tid gjort disse Affærer lidet lønnende,
Omkring 1780 byggedes der endel Fartøier i Brevik, ligesom 1850-70 (især paa Tangen ved Dalen og i Trosvk). I 1783 var 9 Fartøier hjemmehørende i Brevik, hvoraf 1 paa 204 Læster.
Af Kjøbmend i Brevik i det 18de Aarh. kan nevnes Jac. Nielsen Leerstang (se s. 83) oh hans Brodersøn Niels Larsen (d. 1776), gift med en Chrystie, samt dennes Søn Jac. Nielsen, gift med en Zachariassen fra Skien6) Familien Chrysties Stamfader i Brevik var David Chrystie (d. 1736), der indvandrede fra Dunbar i Skotland i 1717; han var Kjøbmand og Skibsreder og eiede ved sin Død bl. a. Lunde Gaard med Breviks Grunde. Sønnerne Jørgen og Hans Chrystie skal have bygget Cochs og Hoffmanns Gaarde. Hans Chrystie (d. 1798) og Sønnen Bove Chrystie (d. 1816) var kgl. Postmestere: sidstnævntes Enke solgte i 1841 Breviks Grunde til Mægler Jac. C. C. Parneman for 5,600 Spdlr.;7) med sin første Hustru, der var en Datter af Lars Schwintt (se s. 83), havde Boye Chrystie arvet den Gaard, hvor nu «Stiansens Hotel» er. Han drev ogsaa Korn- og Trælasthandel.8) Da Christen Pram besøgte Brevik i Begynd. af det 19de Aarh., var - foruden Bent Blehr paa Stathelle (se nedenfor) - tre Medlemmer af Familien Blehr etablerede i Brevik som Kjøbmænd, Trælasthandlere og Skibsredere, af hvilke en boede i Cochs Gaard og en i Hoffmanns Gaard; Stamfaderen var vistnok Ludv. Albertsson Blehr, som 1676-1716 var resid. Kapellan i Skien. Pram nævner bl.a. ogsaa Ole Grubbe,9) der drev Korn-, Krambod- og Vinhandel og eiede et Fartøi, som gjorde fire Reiser aarlig til Kjøbenhavn med dansk Last, samt den velhavende Kjøbmand And. Jensen Høegh (d. 1846), gift to gange med Zachariassener fra Skien.
Biskop Claus Pavels, der levede som Kapellan i Brevik 1793-96, fandt Stedet og Omegnen «intet mindre end smukke»; dog syntes Dalen, hvor «en af Stedets Matadorer» (Hans Erichsen) havde Landsted, ham «ret nydelig». Breviks Kjøbmænd og Skippere, af hvilke flere var rige, forekom selvfølgelig den kræsne Akademiker, der kom lige fra det forfinede Kjøbenhavn, «ukultiverede»; «gamle Postmester H. Chrystie var det eneste Menneske i Brevik, der havde Sans for Læsning». Ole Grubbe setter han (i sin Autobiografi) høiest i «Levemaade og Talent til at være Vert.»
Paa det lille Sted, som i 1801 kun havde 944 Indbyggere, var der en generende Partistrid mellem Postmesterens og Grubbes Tilhængere, og der herskede derhos en sterk Tilbøielighed til at vurdere Folk efter deres Midler. Pavels mødte forøvrigt megen Venlighed i Brevik; der sendtes ham rigelige Gaver af Varer og Delikatesser; flere «Honoratiores» ledsagede ham baade paa Ridetur til Annekset Slemdal og senere, da han skulde gjøre en Tur til Vestlandet med en Fragtemand, til Langesund; særlig satte han Pris paa, at et Par Borgere lærte ham Lhombre, hvorved han «blev kvalificeret til som et brugbart Menneske at optages i alle Samkvem». Stedets usle Skolevæsen, der indskrænkede sig til en tarvelig «dansk Skole» med én Lærer, søgte Kapellanen forgjeves at faa forbedret. At han i sin Afskedsprædiken tordnede mod Menighedens Skjødesynder, satte endel ondt Blod i Øieblikket; men ved et senere Besøg fandt han ikke desto mindre en venlig og gjestfri Modtagelse i Brevik.
Under og efter Krigsaarene10) var det - naar License-tiden 1809-12 undtages - trangt ogsaa i Brevik, og der kom først efterhaanden nyt Liv i Næringsforholdene. Til Norges Bank maatte Stedet udrede 10,425 Spdlr. Da Nic. Wergeland i 1816 havde udgivet sit noksaa ensidige Skrift om «Danmarks politiske Forbrydelser mod Norge», blev det af en forarget jydskfødt Overtoldbetjent i Brevik spigret fast til den gamle Gabestok med Halsjern og lenke, som i sin Tid stod udenfor Kirkegaarden. Denne Daad foranledigede den ogsaa som en af vore tidligste Landsmaalsdigtere bekjendte Hans Hanson (f. i Larvik 1777, d. i Langesund 1837) til at improvisere en noksaa nærgaaende Satire.11)
I 1855 havde Brevik 1813 Indvaanere. Stedet var da blit eget Toldsted (1839), var emanciperet fra den kommunale Forbindelse med Skien (1842) og havde faaet udvidede Grænser (1843). Kjøbstadsrettiglieder erholdt Brevik i 1845. Det følgende Aar oprettedes Sparebanken og et privilegeret Apotek (første Indehaver: Peter Heiberg Wirsching, f. i Risør 1815), i 1848 Borgerskolen, og i 1849 begyndte cand. theol. William Thrane (d. 1878)12) at udgive «Adressetidende for Brevik, Stathelle og Langesund», der efter hans Død i et Snes Aar, lededes af Enken (født Werenskiold, fra Larvik, d. 1800). Fra 1849 har Brevik været et eget Sognekald. I 1851 mødte Mægler Jac. C. C. Parnemann paa Stortinget som den første Repræsentant for Brevik alene (i 1848 havde Byen felles Repr. med Porsgrund). Regelmæssig Dampskibsfart paa Fjorden aabnedes af «Trafik» i 1852. I 1860 lagdes der Vandledning fra Damme i Kjørholtbækken; tidligere maatte man i tørre Somre hente Vand langveisfra.
Forlængst nedlagt var paa den Tid saavel Brænderiet nordenfor Hoffmannsgaarden som den Veirmølle, der i 20-Aarene dreves paa Aasen, mellem Pienebakken og Toldboden. Som Erstatning for den efter 1860 hensvindende Hollændertrafik kom dels en i endel Aar florerende Fragtfart og navnlig - lige til denne Dag - en ny Næringsvei, som efterhaanden har faaet stor Betydning for Bven og dens Omegn, nemlig Is-bedriften. Det første faste Is-anlæg grundede Grosserer N. W. Coch paa Øen (d. 1894) endnu før 1860 paa Sagbakken13) ved Langangsfjorden
«l Brevig først vort Lives Laab (dv: Løb - i Brevigs Kirke fik vi Daab, i Brevig boede rolig.- Fadet opbevares hos Kirkevergen. Jac. Nielsen Leerstang og Hustru skjænkede i 1730 2000 Rdlr., hvoraf Renterne skulde anvendes til Organistløn. I 1741 og 1746 gav de 1100 Rdlr. til Skolens og Orgelets Reparation og til Klæder for 8 fattige Skolebørn. Jac. Nielsen skal have eiet 20 Gaarde i Eidanger. En Brodersøn og Pleiesøn af ham var Niels Larsen (d. 1776), der forbedrede den gamle kjørevei til Porsgrund, var en interesserer Jord- og Havedyrker og anlagde et Drivhus.
I Brevig venter vi vor Grav - til Daabens Ziir det Daabsfad gav.
I Himlen sidst vor Bolig.
Jacob Nielsen og Boel Axelsdatter. St. Hans d. Døberis Dag 24de Juni 1732».
I dets Slutning heder det:
«Ak Dana, slaa Daaden i Glemsel ei hen!
Hos dig ei ulønnet Fortjenester bliver.
Snart sender du op til din nidkjære Ven
en Dannebrogsorden som Løn for hans Iver.»
(Sml. J. A. Schneider i «Varden» 19/1 1901). Hanson skrev ogsaa en (utrykt) «Brevigiade», der brændte i 1850.
| Utdrag (s. 9-22) fra: Brevik Historielag: Årbok 1986 |
Til bokas innholdsfortegnelse |
| Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Søk i bokbasen |