Porsgrund Sparebank 1844-1919

Forskjellige træk fra bankens virksomhet ned igjennem aarene

av Stian Vemmestad

Under 1ste juli 1854 findes der i forhandlings-protokollen for første gang en bemerkning om «den store Tilstrømmen af Penge i den senere Tid», hvorfor man besluttet at for 3 maaneders veksler paa 200 spd. og derover til 5 procent.

Det er vel ikke urimelig at anta at bl. a. ogsaa de forandringer i planen til fordel for indskyterne som kort før var foretat kan ha været medvirkende til at der strømmet ind saa mange penge.
Tiderne forandret sig imidlertid.

Aaret 1857 var hvad direktionen selv kalder «en kritisk tid».

Forstanderskapet besluttet 10de septbr. 1857 efter forslag av direktionen at indskudsrenten fra 1ste oktober blev forhøiet til 5%, og i sammenheng dermed besluttet direktionen under 12te s. m. at diskontopræmien fra 1ste november blev 7 procent.

Man blev imidlertid ikke hjulpet ved dette middel.

I forhandlings-protokollen for 10de novbr. 1857 findes tilført følgende

«Man var kommen til Kundskab om at Enkemadame Aalborg her af Byen vilde indsætte en opsparet Capital i Creditcassen mod 6 pCt. Rente, men at hun mod at tilstaaes en lignende Rente af Sparebanken var villig at indsætte Summen her. Da Pengetrangen for Tiden er saa stor at Sparebanken kun kan udrette lidet mere end udbetale Opsigelser, da den har mangfoldige Ansøgninger om Laan til den forhøiede Discontopræmie, og da den endelig ved at modtage dette Beløb og derved settes istand til at frie sig for en stor, bebudet Opsigelse ved at diskontere et tilsvarende Beløb, besluttedes at modtage det nævnte Beløb stort 1500 Spd. under Betingelse at det bliver staaende uopsagt i mindst 6 - sex - Maaneder fra Indskudsdagen».

Den 23de december s. a. var direktionen atter samlet «for at ventilere Maaden hvorpaa Sparebanken i denne kritiske Tid skal kunne tilfredsstille de mangfoldige Opsigelser».

Det blev oplyst at 2 av direkteurerne hadde henvendt til Norges Bank og hadde faat løfte om at erholde laan «mot Vexel, endosserer af et Par gode Navne».

Formanden, sakfører Wessel, «foreslog at Directeurerne under solidarisk Ansvar for dem personlig skulde endossere Sparebankens Accept, og Directeur J. Aall Flood erklærede sig villig til uden Betingelse at trassere for indtil 1000 Spd.».

Man utsatte behandlingen til 18de januar 1858, da direktionen atter var samlet «for at aftale Forholdsregler til at kunne bestride de mange indløbne Opsigelser».

«Til denne Hensigt», hedder det, «havde Directionen paa Sparebankens Vegne modtaget et Laan af S. K. Høegh paa 1100 Spd., som forrentes paa almindelig Manner og udbetales igjen med 400 Spd. den 10de Febr. og 720 Spct. 5te Marts d. A., da Høegh tiltrænger Pengene til lndfrielse af ff. Accepter. Følgelig maa disse Summer, som velvilligen overladte Sparebanken, for at redde den ud af en Øieblikkelig Forlegenhed, forskudsviis udbetales til betingede Terminer. - Da det af Høegh modtagne Laan er utilstrækkeligt til at dække Udtællingerne, besluttedes at modtage et Laan, som er bevilget af Bankafdelingen i Skien mod 1 Maaneds-Vexel, endosseret af N. Vauvert og T. P. Wiibe».

Opsigelserne vedblev inidlertid at strømme ind, hvorfor direktionen i februar 1858 besluttet at andrage om et laan, stort 3000 spd., hos Kreditkassen i Kristiania, som ogsaa imøtekom andragendet.

Porsgrunds sparebank har altid været ledet med stor forsigtighed og derfor ogsaa anerkjent som en solid institution.
Den gode ledelse av en bank kommer først og fremst tilsyne i en sikker anbringelse av midllerne, men der kræves ogsaa konduite.
I en banks opave skulde bl. a. ogsaa indgaa det, at være til ophjælp for distriktet og befordre liv og den rørelse; men skal den løse denne opgave, maa den ogsaa vove noget¹⁾.
Hvor forsigtig end en bank blir ledet, er det ikke mulig at undgaa tap.
Vi vil nu ta for os

1) Der falder os i denne forbindelse ind en ytring som engang for mange aar siden undslap en nu avdød, landskjendt bankmand. Det var paa en tid, da et stort, gammelt handelshus paa hans hjemsted var kommet i vanskeligheter og maatte indstille sine betalinger. «Det er næsten flaut», saa omtrent faldt hans ord, «at maatte tilstaa at min bank ikke lider noget tap. Jeg skulde næsten ha ønsket at vi hadde tapt litt».